Der er en samtale mange pårørende kender. Man sidder hos lægen eller en speciallæge og prøver at forklare at ens mor eller far har det anderledes end for et år siden — at de kæmper med ting de ikke kæmpede med før. At det er gået den forkerte vej. Men det er svært at sætte præcise ord på, og samtalen ender med at man siger "hun er bare blevet svagere" eller "det er ligesom gået ned ad bakke", uden at nogen kan sætte tal på hvad det faktisk betyder.
Barthel-indekset er svaret på det problem.
Hvad er Barthel-indekset?
Barthel-indekset er en struktureret måde at vurdere et menneskes selvstændighed i dagligdags aktiviteter. Det blev udviklet i USA i 1965 af Dorothea Barthel og Florence Mahoney og er siden blevet et af de mest brugte kliniske redskaber i rehabilitering, geriatri og hjemmeplejen — herunder i Danmark.
Redskabet måler ti konkrete aktiviteter som alle handler om at klare sig selv: at spise, at bade, at klæde sig på, at gå på toilet, at kontrollere afføring og vandladning, at flytte sig fra seng til stol, at bevæge sig, at gå på trapper og at stelle sig. Hvert element gives en score afhængigt af om personen kan gøre det selvstændigt, med nogen hjælp, eller slet ikke. Den samlede score går fra 0 til 100.
En score på 100 betyder fuld selvstændighed. En score på 0 betyder fuld afhængighed af hjælp til alt.
De ti elementer
Spisning — kan personen spise et måltid selvstændigt, inklusive at skære maden i stykker og bruge bestik? Det handler ikke om madlavning, men om selve spiseakten.
Bad — kan personen bade eller bruse selvstændigt? Det er et af de første områder mange ældre begynder at have brug for hjælp til.
Personlig hygiejne — kan personen klare ansigtspleje, tandbørstning, barbering eller hårstyling på egen hånd?
Påklædning — kan personen klæde sig på og af, inklusive knapper, lynlås og sko?
Afføringskontrol — kan personen kontrollere sin afføring? Inkluder om de bruger stikpiller eller lavement og om der er episoder med uheld.
Vandladningskontrol — kan personen holde på urinen? Er der inkontinens, og hvor hyppigt?
Toiletbrug — kan personen komme til og fra toilettet, klappe bukser op og ned og rengøre sig bagefter?
Transfer (seng til stol) — kan personen selvstændigt rejse sig fra sengen og sætte sig i en stol og tilbage igen?
Mobilitet — kan personen gå uden hjælp? Med ganghjælpemiddel? Er de rollatorbunden eller kørestolsbruger?
Trapper — kan personen gå op og ned ad trapper, eventuelt med støtte i gelænderet?
Hvad scorer man?
For hvert element gives en score afhængigt af selvstændighed. De nøjagtige værdier varierer lidt mellem versioner, men princippet er altid det samme: fuld selvstændighed giver den højeste score, fuld afhængighed giver 0. Mellemtrin findes for alt der kan gøres med nogen hjælp.
En samlet score under 40 indikerer at personen er stærkt afhængig af hjælp og sandsynligvis har brug for plejehjemsplads eller intensiv hjemmehjælp. Mellem 40 og 60 er personen moderat afhængig. Over 80 er de i overvejende grad selvstændige, selvom der stadig kan være behov for hjælp på enkeltområder.
Hvorfor det er nyttigt for pårørende
Barthel-indekset er ikke skabt til pårørende. Det er skabt til klinisk brug. Men det er præcis dét der gør det nyttigt for pårørende — fordi det oversætter hverdagsobservationer til et format professionelle forstår og bruger.
Det vigtigste er ikke den aktuelle score. Det er forandringen over tid.
En Barthel-score på 75 siger ikke meget i sig selv. En score der er gået fra 90 til 75 på fire måneder siger en del. Den siger at noget er sket. Den giver lægen eller hjemmesygeplejen et konkret udgangspunkt for en samtale om hvad der er årsagen, og hvad der kan gøres.
I Danmark fylder hjemmeplejen og sygeplejen regelmæssigt vurderingsredskaber ud som del af dokumentationen. Problemet er at familien sjældent er med i den samtale. Når du som pårørende bruger det samme redskab og møder op hos lægen med dateret dokumentation, sker der noget andet. Du er ikke bare et bekymret familiemedlem. Du er en informeret deltager i din pårørendes behandling.
Hvem kan udfylde det?
Barthel-indekset kræver ikke klinisk uddannelse. Det kræver kendskab til den person der vurderes. En pårørende der ser sin mor to-tre gange om ugen ved med meget høj præcision om hun kan klappe sine bukser op og ned selv, om hun stadig klarer sit bad alene, og om hun har haft uheld med afføringen den seneste måned.
Det eneste det kræver er at du udfylder det ærligt og konsekvent — og at du bruger den samme standard hver gang, så sammenligningen over tid er meningsfuld. Hjælp betyder hjælp. Selvstændig betyder selvstændig. Det er fristende at runde op af kærlighed, men redskabet er kun nyttigt hvis det afspejler virkeligheden.
Hvornår skal du tage det alvorligt?
Et fald på 10 point eller mere over en måned er et signal der fortjener opmærksomhed. Det kan have mange forklaringer — et sygdomsforløb, en medicinjustering, en periode med nedsat mobilitet — men det er ikke noget man ser bort fra.
Et vedvarende fald over tre til fire måneder, selv hvis hvert enkelt skridt er lille, er et billede der fortæller noget om retningen i det samlede forløb. Det er det billedet der er svært at se fra uge til uge, men som træder klart frem i et dateret forløb.
Glem ikke at tage dokumentationen med til næste lægebesøg. "Hendes score er gået fra 85 til 60 over de seneste fire måneder" er en sætning der åbner en anden samtale end "hun er bare blevet svagere."
Barthel-indekset i Vores
Vores Familie+-plan inkluderer et indbygget Barthel-registreringsmodul. Du udfylder de 10 aktivitetskategorier direkte i appen, og resultater plottes automatisk over tid som en graf — så forløbet er synligt for hele familien og klar til at tage med til lægen.
Vurderingerne indgår i den månedlige rapport som en samlet oversigt over funktionsevne, medicin, check-ins og vitalmålinger.
Alle nye familier starter på en 30-dages gratis prøveperiode på Familie+-planen — ingen kreditkort kræves.
Se vores samlede guide til pårørende efter apopleksi →