Vores
← BlogPrøv gratis
Alle artikler
Pleje 5 min. læsning 29. maj 2026

Faldregistrering: det du skal notere efter et fald — og hvorfor din læge vil have det

Et fald hos en pårørende er aldrig bare et fald. Her er hvad du skal registrere, hvorfor systematisk faldregistrering er vigtigt, og hvad mønstrene kan afsløre.

Det sker hurtigt. Et øjeblik er alt normalt. Et øjeblik efter er din pårørende på gulvet. Og det første man gør efter at have forsikret sig om at det er gået godt — eller taget til akutmodtagelsen hvis det ikke gik godt — er at ånde lettet op og gå videre.

Det er forståeligt. Men det er den forkerte reaktion.

Faldet er ikke bare en hændelse. Det er et signal. Og det eneste der giver det signal mening — det eneste der giver dig og din pårørendes læge et grundlag for at forstå hvad det handler om og hvad der kan gøres — er systematisk dokumentation.

Hvorfor fald hos ældre ikke er tilfældige

Fald er den hyppigste årsag til skader og hospitalsindlæggelse hos ældre i Danmark. Mere end hvert tredje menneske over 65 falder mindst én gang om året. Hvert femte fald medfører skader der kræver behandling. Hoftebrud er den mest alvorlige konsekvens og medfører for mange ældre et markant og permanent tab af funktionsevne.

Men tallene alene fortæller ikke den vigtigste del af historien. Det der er afgørende er at de fleste fald ikke er tilfældige ulykkeshændelser. De har årsager — og årsagerne kan identificeres, adresseres og i mange tilfælde forebygges.

Årsagerne falder typisk i tre kategorier: fysiske faktorer hos personen selv (muskelsvaghed, balanceproblemer, svimmelhed, synsproblemer, neuropati i fødder), medicinske faktorer (bivirkning fra medicin, blodtrykssvingninger, akut sygdom), og omgivelsesmæssige faktorer (løse tæpper, dårlig belysning, glatte gulve, forkert fodtøj). De fleste fald involverer en kombination af alle tre.

En enkelt veldokumenteret faldregistrering giver ikke svarene. En serie af dem begynder at.

Hvad du skal notere

Umiddelbart efter et fald, notér:

Dato og tidspunkt. Fald om morgenen kan indikere en samlet hændelse (morgensvimmelhed, blodtryksfald ved rejsning). Fald om natten peger i en anden retning (dårlig orientering i mørket, forvirring). Tidsmønstret er klinisk relevant.

Sted. Faldt personen i badeværelset? I køkkenet? Udendørs? Specifikke steder peger mod specifikke risikofaktorer. Gentagne fald samme sted er et signal om en omgivelsesmæssig fare der kan afhjælpes.

Aktivitet. Hvad var personen i gang med da faldet skete? Stod de op fra stolen? Gik de på toilet? Bøjede de sig ned? Gik de på trapper? Aktiviteten på faldsituationen giver information om bevægesekvenser der er risikofyldte for den specifikke person.

Forvarsel. Sagde personen noget inden faldet? Svimmelhed, sort for øjnene, ben der gav efter, en fornemmelse af at miste balancen? Eller skete det uden varsel? Fald med forvarsel peger ofte mod medicinsk årsag (ortostatisk hypotension, hjerteproblem). Fald uden varsel og med besvimelse er et akutsignal.

Tilstand efterfølgende. Var personen forvirret bagefter? Klagede de over smerter? Hvor? Er der synlige mærker, hævelse, blå mærker? En umiddelbar beskrivelse er langt mere præcis end den erindring man kan rekonstruere en uge senere.

Vidner. Var du der? Var det hjemmeplejen? Var personen alene? Det har indflydelse på detaljegraden i beskrivelsen og på opfølgningen.

Mønstrene er det der tæller

Et isoleret fald hos en i øvrigt velfungerende ældre person kan godt være en tilfældig hændelse. To fald indenfor en måned er et mønster. Tre fald indenfor to måneder er et klinisk problem der kræver systematisk udredning.

Det er vigtigt at forstå at en læge der modtager en patient efter et tredje fald og hører "hun er faldet et par gange" har meget lidt at arbejde med. Den samme læge der modtager en patient med en dateret log over tre fald — med tidspunkter, steder, aktiviteter, forvarsler og efterfølgende tilstand — har et grundlag for at handle.

Falddatoer kan afsløre en sammenhæng med medicinjustering. Faldtidspunkter kan afsløre blodtrykssvingninger. Faldsteder kan afsløre boligtilpasninger der er nødvendige. Aktivitetsmønstre kan afsløre bevægesekvenser der kræver træning eller hjælpemidler.

Fald man ikke fortæller om

En komplikation ved faldregistrering i hjemmet er at mange ældre ikke fortæller om fald. Ikke fordi de lyver, men fordi de skammer sig, fordi de er bange for konsekvenserne (flytning til plejehjem, tab af selvstændighed), eller fordi de har bagatelliseret det over for sig selv.

Tegn på at der kan have været et fald du ikke ved om: nye blå mærker der ikke kan forklares, ændringer i gangmønstre eller bevægelyst, øget forsigtig adfærd ved bevægelse, undvigelse af trapper eller badeværelset, pludselig modvillie mod aktiviteter de ellers klarer.

Det kræver en direkte og ikke-anklagende samtale: "Har du haft en episode hvor du er kommet ned at sidde eller er havnet på gulvet, selvom det gik godt?" Det åbner oftere end man tror.

Hvad der kan reducere risikoen

Faldforebyggelse er et område med veldokumenterede interventioner. Styrke- og balancetræning — selv hos meget ældre — reducerer faldrisikoen markant. Gennemgang af medicin med henblik på midler der giver svimmelhed eller reducerer reaktionsevnen. Synsundersøgelse og om nødvendigt nye briller. Gennemgang af boligen med en ergoterapeut. Greb ved toilet og i bad, fjernelse af løse tæpper, bedre belysning, skridsikkert fodtøj.

Ingen af disse interventioner kan igangsættes uden et klinisk grundlag. Det kliniske grundlag begynder med at dokumentere det der allerede sker.

Det fald der ikke sker

Forebygget fald er usynligt. Man ved ikke at man har forhindret noget. Men den daterede faldregistrering der afslører et mønster, som fører til en medicingennemgang, som reducerer svimmelhed, og som resulterer i at en 82-årig ikke brækker hoften — den er ikke noget man ser. Den er noget der ikke sker.

Det er det der gør systematisk faldregistrering til noget mere end bureaukrati. Det er forebyggelse.

Faldregistrering i Vores

Vores Familie+-plan inkluderer et faldregistreringsmodul. Log hvert fald direkte i appen: tidspunkt, situation, aktivitet, skade og øvrige observationer. Registreringerne vises som en tidslinje og giver dig overblik over hyppighed og omstændigheder over tid.

Mønstrene indgår i den månedlige rapport og giver dig et præcist grundlag til lægens faldforebyggende vurdering.

Alle nye familier starter på en 30-dages gratis prøveperiode på Familie+-planen — ingen kreditkort kræves.

Se vores guide til pårørende ved apopleksi og Parkinsons.

Se Vores Familie+-plan →

Pårørende til en person med Parkinsons sygdom?

Hjælper du en pårørende med Parkinsons? Præcis medicintiming og faldregistrering — samlet ét sted.

Læs guiden

Prøv Vores gratis i 30 dage

Samlet ældrepleje-app til hele familien — check-in, medicin, dagbog og meget mere. Ingen kreditkort.

Opret gratis konto