Der er noget særligt svært ved at passe på et menneske med fremskreden demens: de kan ikke fortælle dig hvad de oplever. Ikke præcist. Ikke konsekvent. Måske slet ikke.
Det gælder meget — men det gælder smerter mest af alt.
Smerter er subjektive. Den enkleste og mest præcise måde at vurdere dem på er at spørge personen. Men hvad gør du, når personen ikke kan svare? Når et "gør det ondt?" mødes med et blank blik, en automatisk "nej", eller en frustration der ikke fortæller dig noget?
Du gør det næstbedste: du observerer kroppen i stedet.
Hvad er PAINAD?
PAINAD står for Pain Assessment in Advanced Dementia — smertevurdering ved fremskreden demens. Det er et struktureret observationsredskab udviklet i USA i 2003, og det er i dag det mest brugte kliniske redskab til smertevurdering hos personer der ikke kan kommunikere verbalt.
Grundideen er enkel: smerter ytrer sig fysisk. Ansigtsudtrykket ændrer sig. Vejrtrækningen forandres. Kroppen spænder. Stemmen bruger lydsprog selvom sproget er væk. Disse signaler er konsistente og aflæselige — hvis man ved hvad man leder efter.
PAINAD giver dig et system til at observere fem specifikke signaler og score dem. Den samlede score viser om der er smerter, og i givet fald i hvilken grad.
De fem elementer
Vejrtrækning (uafhængig af vokalisering) — scorer 0-2. Normal vejrtrækning er 0. Lejlighedsvis anstrengt vejrtrækning, korte perioder med hyperventilation eller tung vejrtrækning er 1. Støjende og anstrengt vejrtrækning, lange perioder med hyperventilation, eller Cheyne-Stokes-mønster er 2.
Negativ vokalisering — scorer 0-2. Ingen lyder er 0. Lejlighedsvis stønnen eller kvinen, lav klage eller murren er 1. Gentagen bekymret råben, høj klagende eller grædende vokalisering er 2.
Ansigtsudtryk — scorer 0-2. Smilende eller uden udtryk er 0. Trist, angst, eller ubehagelig udtryk er 1. Grimaseren er 2.
Kropssprog — scorer 0-2. Afslappet er 0. Anspændt, nødstigende gang, rastløs uro er 1. Stivnet, knyttede næver, knæ trukket op til brystet, trækker eller skubber væk, slår er 2.
Trøstbarhed — scorer 0-2. Behøver ikke trøst er 0. Distraherbar eller betrygget ved berøring og tale er 1. Umulig at trøste, distraherer eller betrygge er 2.
Den maksimale samlede score er 10. En score på 0 betyder ingen tegn på smerter. En score på 1-3 er mild smerte. 4-6 er moderat smerte. 7-10 er svær smerte.
Hvem bruger det — og hvem kan bruge det
PAINAD er i Danmark primært et redskab til professionelle plejere: hjemmeplejen, sygeplejersker på plejehjem, personale i demensafsnit. Det kræver ikke en klinisk uddannelse at bruge det — men det kræver at man kender personen godt nok til at skelne et unormalt udtryk fra et normalt.
Det er præcis den fordel pårørende har.
En hjemmesygeplejerske der kommer tre gange om ugen ved ikke hvad dit familiemedlems "normale" ansigtsudtryk er. Du ved det. Du ved om det er usædvanligt at de gnider hænder mens de sidder i stolen. Du ved om grimaseren ved forflytning er ny, eller om den har været der i årevis. Du ved om den rastløse uro er normal for en tirsdag eftermiddag, eller om den er anderledes i dag.
PAINAD giver dig et systematisk ramme til at omsætte den viden til noget kommunikerbart.
Hvornår du bruger det
Det nytter ikke at lave en PAINAD-score én gang og gemme den. Det nytter, at du bruger det konsekvent — ved hvert besøg, på samme tidspunkter, under sammenlignelige omstændigheder.
Brug det under hvile, under forflytning (fra seng til stol er typisk det mest afslørsomme tidspunkt for smerter), og under personlig pleje (bad, tandbørstning, påklædning). De tre situationer afslører smerter på meget forskellig måde.
Et vedvarende mønster over tid er det der er klinisk meningsfuldt. En enkelt høj score kan skyldes en dårlig dag, et ubehageligt øjeblik, en reaktion på noget du ikke kender årsagen til. Gentagne høje scores i de samme situationer, over dage og uger, er et signal der fortjener handling.
Smerter der viser sig som adfærd
Et af de vigtigste indsigter fra forskning i demens og smerter er at smerter hos mennesker der ikke kan kommunikere verbalt, hyppigt viser sig som adfærdsforandringer snarere end klassiske smertesignaler.
Agitation. Aggression. Modstand mod pleje. Råben. Tilbagetrækning. Søvnforstyrrelser. Social isolation.
Mange af disse adfærdsmønstre tolkes i demensplejen som symptomer på demens i sig selv — og det kan de være. Men de kan også være udtryk for ubehandlede smerter. Studier viser at behandling af smerter hos demensramte ofte reducerer adfærdsproblemer markant, uden nogen ændring af demensbehandlingen.
Det er den indsigt PAINAD er bygget på: at det at spørge "er det muligt at den her adfærd faktisk handler om smerter?" og have et redskab til at undersøge det systematisk, kan gøre en afgørende forskel for livskvaliteten.
En samtale med lægen
Tag dine PAINAD-registreringer med til næste konsultation. En dateret log der viser moderate smertetegn under forflytning over tre uger er et langt stærkere grundlag for en samtale om smertebehandling end "jeg synes hun viser tegn på at have det svært."
Læger og sygeplejersker kender PAINAD. Når du bruger det samme sprog, er samtalen en anden.
Det vigtigste spørgsmål i demensplejen er sjældent det store og svære. Det er tit det enkle, oversete: gør det ondt? PAINAD er dit redskab til at forsøge at besvare det.
PAINAD i Vores
Vores Familie+-plan inkluderer et indbygget PAINAD-registreringsmodul. Du scorer de fem adfærdskategorier direkte i appen og ser resultater over tid som graf. Særligt nyttigt at registrere i forbindelse med forflytning, bad og andre situationer der typisk udløser smerteadfærd.
Tag din PAINAD-log med til næste lægekonsultation — en dateret oversigt taler et sprog sundhedsprofessionelle forstår og tager alvorligt.
Alle nye familier starter på en 30-dages gratis prøveperiode på Familie+-planen — ingen kreditkort kræves.
Se vores samlede guide til pårørende til en person med demens →